langcafe2.myfreeforum.org

Fredrik

På nordisk-studiet har vi mye rar, eldre poesi på pensum. Her er et dikt jeg likte spesielt godt, på grunn av kontrasten mellom det alderdommelige språket og det koselige temaet, beveren som en læremester i rett, kristelig levned! Det er skrevet av dansk-norske Anders Arrebo (1587 - 1637), som var biskop i Trondheim før han ble avsatt på grunn av "usædeligt levned". Diktet (hvis læresetninger han altså selv ikke later til å ha fulgt) er en del av hans svære Hexaëmeron, en skapelsesberetning på vers. Nyt språket (her noe normalisert) og motivet!

Hva ligger i det hus tre-bygd, med kropp på landet?
I dette tykke rør med halen ned i vannet?
Hvis bur er to loft høyt, igjennom hver en renne?
Det er den bever klog, i vændig jeg ham kjenne,
som for sin bever-saft, der mangen frels i nøde,
og for sin filt-ull blød, med eget liv må bøde.
Når han ønsker seg et hus og kan ei ene bygge,
da kommer ham til hjelp hans skov-naboer trygge.
Til økser bruges tann: Men til en tømmer-slede,
en bever ful og lad de ned på ryggen trede,
hans ben i været opp som fire kjepper stande,
så lesses tømmer på og slebes ned mot vanne.
Hans lange rumpe grå for vogn-stang da må tjene,
til de får bygning nok av tilhugne grene.
Derfor, i alt det år, hans hår av ryggen faller,
og de ham fanger så ham slebe-bever kaller.

Så skull' og stryges ud de fule dråg og lade,
der andet gjør' ei vil enn kringel-driv i gade.
To loft hans bolig er (som vi forstod tilførre)
Thi han for brynde stor kan ikke vær i tørre,
men halen steds i vann og bekk må nederhenge.
Når derfor smeltes sne, og regnet varer lenge,
så elven vokser til, den nærste bolig flyder,
han da i annet loft sin vandtørr' stue nyder.
Slig klogskab egner oss, som bor i nedre-stuer,
vi skulle bygge så, når dødens vann-løb truer.
Vi da i høyenloft fra nød og fare trygge,
tross død og djevel med, hos Gud må evig bygge.

Harrenys Targaryen · Moderator Joined: 01 Sep 2006 Posts: 265

Det tog temmelig mange øjekast, men med min norsk-engelsk ordbogs hjælp, bliver essensen klarere.

Dette er rigtignok en allegori; måske betegner bæverens skov-naboer de norske borgere? (Hvis de fra udlandet hverv givne bygmestre af den danske konge havde været frommere, så kunne de have været skov-naboer også.)

Floden bør ikke betragtes bogstaveligt, men som et tegn for Nordens lunefulde vejr, i det mindste efter min mening.

Hvordan tolker videnskabsmænd digtet, og hvordan gør du?

Fredrik · Posted: Mon Sep 25, 2006 4:42 pm Post subject:

Jeg er nok ganske enig med litteraturhistorikerne om at det er en moralsk allegori med det budskab at menneskerne bør gøre som bæveren: hjælpe hinanden og planlægge fremover, mod forårsflommen i bæverens tilfælle og syndfloden/dommedag i menneskets tilfælle.

Men din tolkning er også interessant! Måske har digtet en snev av tidlig, norsk patriotisme!